Om mig

Jeg har sammenlagt arbejdet med mine billeder i godt og vel 20 år og udfolder mig i mixed media (papirmosaik), akvarel, bløde pastelkridt og olie.

Inspiration finder jeg i farver, former, flader og stemningers samspil med- og påvirkning af lys og skygge.  

Min ambition er at kombinere realisme med illusion på en måde, så udtrykket på en gang fanger det levende øjeblikkelige sekund og samtidig understreger det fantasifulde og drømmeagtige – ofte og meget gerne med en større eller mindre snert af surrealisme, hvilket især gælder mine papirmosaikker og akvareller.